Gemt under: update
På fredag går det løs med endnu et event for kvinder.
Kom og vær med og mød andre spændende kvinder og lyt til interessant oplæg fra Merete Esmarch og hyg dig med disskussion og café.
Merete Jagd Esmarch er 33 år og gift med Allan. Hun er uddannet cand.pæd.psyk og arbejder i Århus Valgmenighed med udrustning, ledertræning, coaching og mentorering. Hun brænder for at mennesker må se hvor værdifulde de er i Guds øjne.
Vi glæder os til at være sammen med jer!
Kærlig hilsen Women’s Reboot teamet
Louise Nisgaard, Sofia Hedia Hejslet, Ragna Skov og Sara Laadal Mortensen
Gemt under: Boganmeldelser
Da jeg så denne bog, tænkte jeg: ” Yes.. Det her er bogen, som jeg MÅ læse. Her må være de 10 trin til at blive en super kvindelig leder, som jeg så ofte spejder efter.. ”
Som så ofte, når man søger letkøbte løsninger viser virkeligheden sig dog ofte at være noget mere kompleks, og det er denne virkelighed, som ’Gifted to lead’ søger at indramme. Den tager snarere udgangspunkt i kvinders virkelighed som et afsæt til lederskab, end i instumentale løsningsmodeller. ’Gifted to lead’ fortæller historien om en kvinde, der var den første af sin slags repræsenteret i sin kirkes ledelse. Hvordan hun på mange måder oplevede at stå alene i ’mændenes klub’ og måtte redegøre og legitimere sin egen rolle overfor resten af ledelsen, såvel som for de andre kvinder. Og den fortæller historien om en kvinde, som stod overfor dilemmaet at få tjeneste, karriere og familie til at hænge sammen. Det er en personlig beretning, og hun er meget ærlig omkring de dilemmaer, tilvalg og fravalg hun har måttet foretage igennem årene.
Bogens vigtigste fokusfelt er for mig at se spændet mellem på den ene side at have fået gaver til at lede og muligheden for at tjene som leder i en kirkelig sammenhæng – og på den anden side at have begge ben plantet i en virkelighed og tradition, hvor det at være kvinde og leder medfører en hel række dilemmaer, tilvalg og fravalg. Og derudover var noget af det, som trådte frem for mig, da jeg læste bogen, hvor væsentligt det var, at hendes præst så lederskabet i hende og bevarede tilliden til, at hun havde fået gaverne, også selv om hun selv tvivlede. Mange af os kan sikkert nævne lignende personer, som på et eller andet tidspunkt har set ’potentiale’ i os, og måske kan denne bog på samme måde være med til at give os modet til at opmuntre hinanden og se de potentialer og gaver, som Gud har givet os.
Bogen er ikke udtømmende i sit forsøg på at redegøre for ’kunsten at lede som kvinde i kirken’, men den gør formentlig noget langt vigtigere, idet den fortæller sin historie i øjenhøjde fra kvinde til kvinde som en opmuntring til at gå efter sine drømme og ikke miste modet. Den fremstår ægte og troværdig, da den taler om levede erfaringer. Derfor får den min bedste anbefaling.
Af Helene Jørgensen
Gemt under: Sommer Oase 2009
”Tjaaa…, jeg har sådan set meljævning på skoene, svedskjolder under armene og huller i kjolen”, sagde Merete J. Esmarch fra scenen første dag på Womens Reboot på Sommer Oase. Hun skulle egentlig introducere det at have en mentor eller at være mentor, men det var noget ganske andet, jeg fik med hjem fra teltet den dag…
SommerOase var godt i gang. Jeg var lige blevet gift og nød nu at bo i campingvogn med min eneste ene og være ude i det gode vejr. Vi var et par tøser, der havde talt om at tage over til Womens Reboot og tjekke det ud. Vi kunne jo altid snige os ud igen og finde en kop kaffe, hvis det ikke var noget for os.
Da vi kom derhen, var der fint pyntet op med kæmpe fotos af kendte kvinder og chipsposer. Fedt! Der var allerede en del kvinder – og til min store forbavselse i mange forskellige aldre. Mødet gik i gang, mens der rundt omkring blev knaset og maset med chipsene. Det var rigtig hyggeligt og et dejligt forum at være i.
Hanne Dalsgaard gik på scenen, og da begyndte der for alvor at ske noget i mig. Jeg kunne mærke, hvordan det livede op indeni, når hun talte om det at gå imod sin menneskefrygt og få mod og frihed fra Gud til at gøre Hans vilje. Det fik mig til at tænke på alle de gange, jeg havde holdt mig selv tilbage af frygt for, hvad andre måtte tænke. Det gik op for mig, at min mindreværdsfølelse havde afholdt mig fra at tage springet og (uden forbehold) tage på eventyr med Gud.
Wow – Tænk at Gud vil sætte mig fri. Fri til at opfylde Hans gode planer for mig og til at være en stærk kvinde i Ham. Wow- hvor vildt! Tænk hvor meget uindtaget land, der stadig er derude. Det boblede indeni mig, og jeg kunne mærke, at Gud arbejdede…
Senere kom Merete som sagt ind på scenen, og da hun fortalte om sine svagheder og ups´ere, var det som om, den frihed Hanne havde talt om blev helt konkret. Ja! Hvor gav det meget mening – Vi skal som kvinder turde lade vores masker falde. Turde fortælle hinanden om vores svagheder, bekymringer og fejltagelser og derigennem lade Gud give os mod til at stå sammen og kæmpe mod de ting, der stopper os i at komme ud over stepperne.
Nu i dag – her to mdr. efter Sommer Oase, kan jeg stadig mærke Gud arbejde i mig ift. at lade min maske falde og leve i frihed. Han lærer mig at være frimodig, ærlig og sårbar. Det betyder helt konkret, at jeg øver mig i at kunne fortælle andre kvinder om mine svagheder, så de kan få mulighed for at hælpe mig. Det betyder også, at jeg får frihed til at rose dem og fortælle dem, hvor godt de ser ud, værdsætte dem for dem de er og opmundtre dem til at leve i Guds plan for dem. Det vil jeg blive ved at arbejde med og lade Gud vejlede mig i – og jeg vil på det stærkeste opfordre dig til at gøre det samme.
Med kærlig hilsen
Miriam M. Hybschmann
Gemt under: Sommer Oase 2009
Forleden blev jeg voldsomt udfordret, da jeg fik stillet spørgsmålet: ”Hvordan har frygt for andres mening, forhindret dig i at handle i dit liv”?
Jeg blev noget overrasket over, hvor stor netop menneskefrygt har fyldt i mit liv. Jeg kan faktisk ikke tænke tanken helt til ende, det er som om denne frygt har ligget som et net hen over hele mit liv.
Jeg vil så gerne være modig – have mod til at gøre Gud vilje! Have mod til at være fri – virkelig fri! Frihed og mod er stærk beslægtet. Gud har givet os begge dele, men lever vi i det? I 2.Tim. 1, 7. står der ”Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” Gud har skabt os med potentiale for mod, men modet skal aktiveres, og det sker gennem handling.
På Sommeroase skal jeg holde et oplæg på Womens Reboot om at leve modigt. Jeg synes det er det vildeste emne, fyldt med springstof! Tænk, hvad der kan ske, når vi tør leve modigt.
Gud har udfordret mig på mit mod de sidste par år. Hanne, har du mod til at satse din indtægt og din omdømme på min opfordring? Gud udfordrede mig meget konkret på at starte egen virksomhed som konsulent i formidling og kropssprog. Han sagde, at han ville åbne dørene for mig, min opgave var at vente på, det ville ske og gå ind af dørene, når de blev åbnet! Det lyder måske simpelt, men for en kontrolfreak og bekymringsgeni som mig, krævede dette meget mod. Jeg var nogle gange ved at kaste op af frygt, men tænk sig Gud har virkelig åbnet døre, som jeg har fået lov til at gå ind ad… Hvad mon fremtiden bringer? Hvor skal vi hen, Gud?
Hanne Dalsgaard, ejer af Captivator
Gemt under: Gud i min hverdag
Det her tema er et af dem, jeg synes var nederen, da jeg var yngre. Jeg endte altid med dårlig samvittighed mens jeg prøvede at tilpasse mig det stereotype svar på andagtsliv (at sidde alene og bede og læse i bibelen), der indtil videre kun har virket for mig en kort periode af mit liv- nemlig da jeg gik på bibelskole. Jeg kan stadigvæk godt få det lidt presset over ”koncept andagtsliv”, men så husker jeg på at emnet ”Gud i hverdagen” i virkeligheden er det samme som emnet ”livet med Gud” og ikke behøver at indeholde stereotyper. Over den sidste tid, hvor jeg har tænkt over temaet og snakket med folk om det, har jeg faktisk fundet ud af, at det er et helt vildt spændende emne at beskæftige sig med. Gud har jo skabt os alle unikt og derfor relaterer han også til os på en unik måde.
Jeg opdagede, på et tidspunkt, at min kamp med Gud og kristendom kunne finde sin simple rod i at jeg havde svært ved at have et forhold til en jeg ikke kendte. Jeg kendte egentlig kun Gud på anden hånd, bl.a. igennem mine forældre og jeg er bare virkelig dårlig til andenhånds bekendtskaber.
I løbet af mit halve år på bibelskole lærte jeg så glimt af Gud at kende og det gjorde hele forskellen for mig. Man får jo lyst til at være sammen med Gud når man kender ham. Faktisk oplevede jeg at længes efter Gud og næsten ikke at kunne vente med at være sammen med ham – hvilket betød, at jeg brugte mange timer sammen med min nyopdagede kærlige far og derved havde et utroligt asocialt halvt år på bibelskolen.
Jeg tror at vi er skabt til at have en relation til Gud og til at kende ham. I skabelsesberetningen læser vi at Gud skabte mennesket i hans billede så vi kunne ligne ham, og vi ser at Gud vandrede rundt i Paradiset sammen med Adam og Eva. Gud snakkede med Adam og Eva og bad dem herske over hans skaberværk.
Guds ønske og længsel om en relation til os mennesker kulminerer med Jesus. Gud kommer selv til verden som menneske for at vise os, hvordan han er, hvordan han ser og hvordan han elsker.
I Jesu liv ser vi Gud i hverdagen modeleret. Selvom Jesus var sand Gud gik han gang på gang væk for at være sammen med Gud.
Det jeg fandt ud af på min bibelskole er, at leve med Gud i hverdagen er drevet af lidt af det sammen som vores menneskelige relationer nemlig kendskab, kærlighed og viljen til relationen. Jeg ville blive ret ked af det, hvis mine veninder kun var sammen med mig af pligt, og jeg ville selv tænke, at der manglede noget i en relation, hvor det kun var pligt eller dårlig samvittighed, der drev mig ind i den.
Hvis du sidder og tænker, at din relation med Gud halter, så prøv at overveje om der er issues med kendskabet, kærligheden eller viljen – og hvis du kan identificere at der er det, så er det der du skal tage fat og ikke ved andagtslivet.
For nu ikke at efterlade frustration bag mig, sådan som jeg så tit selv har prøvet det, vil jeg gerne opfordre til at man stiller spørgsmål omkring de ting, der kan stå i vejen for et liv med Gud. Der er ingen dumme spørgsmål. Jeg voksede op med kristendommen, men blev nød til at tage til Australien for at lære Gud at kende.
Kristina Hvidberg
Gemt under: Sommer Oase 2009
Glæd dig til Womens reboot på sommeroase. Tre eftermiddage skal vi være sammen i Reboot-teltet. Kvinder i alle aldre.
Sofia Hejslet leder lovsang og tre spændende kvinder kommer og deler erfaringer og underviser. Vi starter kl. 16-17.30
Tirsdag d. 14/7 byder vi velkommen til Hanne Dalsgaard. Hanne er professionel sanger og konsulent i kommunikation og kropsprog. Hun er indehaver af konsulentfirmaet Captivator, som blandt andet tilbyder vejledning til kvinder, der ønsker mere gennemslagskraft i krævende situationer som eksempelvis jobsamtaler, lønforhandling og konfrontationer.
Hanne er gift med Ruben Dalsgaard, præst i Oasefællesskabet i Silkeborg og sammen har de Karla på 5 og Oline Puk på knap 2 år.
Onsdag d. 15/7 er det Sara Liff Dahlmann vi siger velkommen til. Hun er uddannet kandidat i musik og engelsk og tidl. lovsangsmedarbejder i Dansk Oase, pt. jobsøgende. Hun er gift med Keld Dahlmann, som er præst i Århus Valgmenighed og sammen har de 4 børn, Lukas, Silas, Tobias og Anna.
“Det jeg ønsker at vi kvinder i endnu højere grad må lære sammen er:
- at vi holder livet, som det er, frem i vores egne hænder – og med Guds og hinandens hjælp træffer valg som bringer liv og god frugt. For os selv og for andre. At lære villighed både i kald og i afkald. At blive inspireret af at se andre der gør det. At gå imod tendensen til at se hinanden som konkurrenter, men derimod som medarbejdere på hinandens frelse og kald.”
Torsdag d. 16/7 Anne Mie Skak Johanson er landsleder i Danskoase og præst i Odder Frimenighed. Hun er gift med Leif Johanson og sammen har de 4 børn.
Hun arbejder i Oase og som præst i Odder Frimenighed. Og er landsleder i DanskOase. Det betyder at forkyndelse af de gode nyheder, menighedsliv og ledelse er noget Mie er meget optaget af.
“På Reboot glæder jeg mig til at dele noget af den brand for evangeliet om Jesus har tændt i mig. Det med at kvinder er det svage køn, det holder simpelthen ikke, når det kommer til at dele nyheder. Så hvorfor ikke gå med verdens bedste nyhed? I det hele tager tror jeg Gud ønsker at se en hær af stærke, modne og tjenende kvinder rejse sig og tage deres ansvar i kirken i Danmark.”
Glæd jer til at møde disse skønne kvinder. Derudover vil der være noget til ganen og mulighed for at hygge og møde andre spændende kvinder og netværke på kryds og tværs.
Gemt under: Boganmeldelser
Forestil dig at der foran dig stå en stor sort mamma, med smilehuller, forklæde og mel på hænderne. Forestil dig så at hun præsenterer sig som ’Pappa’, og at hun er din himmelske far.
Jeg tror ikke der er mange af os, som har nemt ved at visualisere dette billede. Det ville have været langt nemmere, hvis det var en alvorlig ældre mand, med hvidt skæg og rynker i panden, som præsenterede sig selv som ’Fader’.
Hytten er en roman, som igen og igen fremstiller Gud på helt andre måder, end vi er vant til at tænke på ham på. Det er en bog som går tæt på hvordan det er at være menneske, og hvordan smerte kan mure os inde i forhold til Gud og andre.
Jeg kender ikke nogen som har læst den, og ikke er blevet dybt berørt af den, fordi den går så utrolig tæt på ting, som vi alle sammen kan relatere til. Og det første jeg tænkte da jeg var færdig med at læse den var, at den ville jeg læse igen! For der er så meget i den, at man ikke kan gribe om det hele første gang.
Mine varmeste anbefalinger til; Hytten af W. Poul Young.
Af Ragna Valbjørn Skov
Gemt under: Gud i min hverdag
Jeg er som lovsangsleder naturligt optaget af tilbedelse, og i særlig grad har jeg en længsel efter at gøre tilbedelsen til en livsstil, integreret og som en naturlig del af mit liv. En af mine yndlingslovsangscitater lyder: “We are breathing the breath, that you gave us to breath, to worship you” (Matt Redman i sangen: ”Breathing the Breath”). Wow.. Hvis bare jeg kunne gribe tilbedelsen som åndedraget, der helt automatisk giver liv til hver en fiber af mig, og som i hver udånding formes som en pris til ham.
Alligevel ser virkeligheden så ofte helt anderledes ud. Jeg har en hverdag med omskiftelige arbejdstider, og det gør det svært for mig at finde et fast tidspunkt til at bede. Og tit har jeg så meget andet, der fylder i min hverdag, så jeg fuldstændig glemmer at tage Gud med og at søge ham. Det er så paradoksalt, for jeg har i virkeligheden allermest brug for ham i de travle tider, og når jeg sætter mig ned – eller når tingene virkelig brænder på, så mærker jeg hvor essentielt hans nærvær er, og jeg kan blive helt bedrøvet over, hvor meget mere, der er at hente hos ham.
Derfor har jeg lavet nogle små rettesnore for mig selv, der skal hjælpe mig til at huske at leve i bøn og tilbedelse og minde mig om, at Gud er med. Det er slet ikke hver dag, jeg gør det hele, og jeg kan også have dage, hvor jeg glemmer, men jeg har lært, at jo flere små indgange til bøn og tilbedelse, jeg kan finde; jo nemmere er det for mig at huske – og holde fast i.
For det første vil jeg så gerne om morgenen læse et kort stykke fra bibelen, mens jeg drikker min morgenkaffe. Jeg plejer at lade ordet tale til mig og forsøge at lytte til, hvad Gud vil sige til mig igennem ordet. Jeg oplever stort set altid, at der er et eller andet – og ellers læser jeg lidt videre, indtil noget taler til mig. Dette ord beder jeg over, og så skriver jeg det ned på en lille lap papir, som jeg putter i lommen. På den måde har jeg ordet med mig i løbet af dagen. Derudover er cykelturene fantastiske tidspunkter for bøn, især om morgenen, hvor alt er stille omkring. Og skulle jeg opleve pres på den ene eller anden måde i løbet af dagen, har jeg nogle gange brugt at gå lidt til side for at tage nogle dybe åndedrag, hvor jeg beder en kort bøn i takt med åndedraget. På den måde mærker jeg mig selv igen, og minder mig selv om, at Gud er med. Jeg får også meget ud af at snakke om mit Gudsforhold og at bede sammen med venner og familie, eller bare at sidde 10 min. ved klaveret. Og endelig har jeg glæde af at skrive mine tanker til Gud, særligt inden jeg går i seng. Det hjælper mig til at få tankerne ud af hovedet – og får dem omsat i en konkret bøn.
Jeg tror, I alle vil kunne tilføje en hel masse andre ting. Og hvad enten du synger lovsange i badet, gurgler ’Skriv dig Jesus..’, mens du skyller munden efter tandbørstningen eller opøver din åndelige discipliner igennem seriøs løbetræning, så tror jeg, at vi alle kan finde tusind gode anledninger til at lade os minde om, at Gud er os nær i hverdagen. Og selv om jeg oplever at glemme – og forsømme at opsøge Gud, så ved jeg at han ikke er mig mindre nær uanset. Heldigvis mærker jeg også at længslen efter hans nærvær, ’efter’ mit eget fravær blot bliver endnu større, for igennem det, erfarer jeg, hvor meget mere han er – og hvor meget jeg har brug for ham.
Må Gud velsigne jer i jeres daglige øjeblikke sammen med ham.
Helene Maria Jørgensen, Lovsangskoordinator i DanskOase.
Gemt under: Gud i min hverdag
Hvilken gave vi har fået at vi kan starte dagen i Jesu navn. Forleden talte min præst om hvordan hele vores perspektiv ændres, når vi starter dagen med at takke Gud for alt hvad han sørger for i vores liv. Og hvor føles det godt at starte dagen ved Jesu fødder.
Min mentor udfordrede mig for 1½ siden, da hun fortalte om sit andagstliv som bestemt ikke var så kedeligt som mit. Hun havde lavet en plan over hendes andagstliv som kunne se sådan ud:
mandag: læse i bibelen, tirsdag: læse en kristen bog, onsdag: synge lovsang, torsdag: høre en prædiken, osv. osv.
Med inspiration i dette, prøver jeg at variere mit andagtsliv, så det ikke bliver kedeligt og ensformigt. Jeg holder meget af at søge Guds ord i Bibelen, men jeg har også brug for at møde Gud på andre måder. For tiden har jeg valgt at læse ”Den Nye Aftale,” som er det nye testamente på nudansk. Dét, at teksten er skrevet på en lidt anderledes måde, har gjort at jeg ikke bare skøjter over teksten fordi jeg har hørt den så mange gange, men nu fremstår den ny igen. Andre dage læser jeg i Max Lucados bog ”Se Goliat i øjnene,” og andre dage igen løber jeg en tur og lytter på en prædiken jeg har downloadet fra nettet.
Nogle dage bliver tiden ikke til stilhed ved Jesu fødder, så bliver det kun til en lille bøn, hvor jeg får sagt, at jeg håber Gud vil være nær ved mig alligevel☺ Og heldigvis oplever jeg så ofte at møde ham f.eks. gennem en god snak med en veninde, eller når jeg går en tur i skoven og mærker solens stråler på min krop, eller når min datter sender mig et kæmpe smil.
Jeg har erfaret, at hvad enten Gud møder mig i mine faste rammer herhjemme eller på en gåtur i skoven, så er det der, ved Jesu fødder, at jeg får kraft til at klare min hverdag.
Elise Asmussen
