Gemt under: update
Lev for noget større…
Det var temaet for årets Påskeoase lejr, der tog udgangs i Efeserbrevet. Super relevant for os alle, der har en tendens til kun at se os selv og egne problemer.
Det var 4 dage sprængfyldt med fede oplevelser, der sent bliver glemt!
Guds ånd var rigtig stærk til stede, og vi følte os velsignet af Herren på alle måder.
Mange af de unge blev mindet om at de er gode nok – og at Gud har en plan for dem.
I den forbindelse passede – det kønsopdelte – eftermiddags event super godt ind.
Sara Laadal Mortensen havde sagt ja til, at dele sine tanker med kvinderne (ca. 60 piger fra 16-20), om at være skabt som kvinde i Guds billede. Udgangspunktet var lærings-cirklen, som nogen kender fra bogen Livsmønstre! Overskriften var, lær at lytte til dit liv.
Snakken gik bl.a. på at kvinder har en tendens til at hænge fast i observationen, refleksionen og diskussionen.
Og så når vi ikke altid til handlingen!
”Mere aktion – mindre mormor”
Nogen gange skal man bare handle i stedet for at bliver ved med at dvæle ved problemkernen!
Sara fortalte om, at have en reaktiv/proaktiv livsførelse. Dvs. at man enten kan lade livet kan være præget af tilfældigheder og man drives bare hvor vinden blæser – eller man kan selv være ansvarlig og vælge hvad man vil med sit liv. Mange af de unge piger var frustrerede over at deres liv ikke var så ”fedt”, som de gerne vil have det skulle være. Mange har drømme og visioner for Guds riget her på jorden. Men oplever at det kan være svært at udleve dem. Ikke mindst når det kan det tage år før planerne bliver til virkelighed.
En måde at være proaktiv på er, eks. at finde en eller flere at mødes med, som kan holde en op på de beslutninger, man har truffet i livet. For eksempel en micro celle partner.
Undervejs var der tid til debat og erfarings udveksling kvinderne i imellem.
Alle deltog med stor entusiasme, og var ivrige debatører.
(Husk nu at kvinder elsker at snakke om tingene:)
”Påskeoase – denne uges indspark”
Efter reaktionerne var meget positive! Flere fortalte at de havde fået et indspark i livet og de så mere lyst på tilværelsen og deres egen rolle i denne. Desuden oplevede alle det som utrolig berigende kun at være i et kvinde forum.
”Det er jo ikke altid de mænd forstår hvad man mener” – som en af lejr deltagerne udtrykte det!
En stor succes er vist det eneste man kan sige!
Johanne Frisgård Larsen

Gemt under: Boganmeldelser
Nice girls don’t change the world er en fantastisk bog om at leve som den kvinde, Gud har skabt dig til at være. Den er forholdsvis let læst og ikke særlig tyk, men alligevel formåede den at sætte ord på nogle tanker jeg selv har kæmpet med, om hvordan jeg kan leve som en god, moden, kristen kvinde.
Lynne Hybels (gift med Bill Hybels, som startede Willow Creek community Church) fortæller i denne bog sin egen historie, om hvordan hun i en alder af 39 år måtte erkende, at det billede hun havde haft af sig selv som en god kristen kvinde havde slidt hende fuldstændig op. Lynne Hybels havde levet et liv som en pæn pige, sød, smilende og glad og med et stort offerhjerte for mennesker omkring hende, hendes mand, børn, kirke, naboer m.fl. Men i hendes forsøg på at tilfredsstille andre mistede hun sig selv og ønskede at dø.
Lynne Hybels beskriver de år der fulgte efter, hvor hun blev tvunget til at sætte tempoet ned og hvile. Hun måtte ligge den pæne, smilende og søde pige på hylden og i stedet se på sig selv som den kvinde Gud havde skabt hende til at være. Hun indså, at det ikke var Guds stemme, der havde sagt hun skulle arbejde hårdere eller den dårlige samvittighed når hun slappede af, men at Gud var den kærlige Gud der gav hvile, og som lagde tæppet over hendes skuldre, når hun var træt. Lynne Hybels opdagede, at der var et alternativ til at være pæn pige, nemlig en god kvinde:
“A good woman knows she cannot be all things to all people, and she may, in fact, displease those who think she should just be nice.”
Lynne Hybels udfordrede mig til at finde den passion som Gud har lagt ned i mit hjerte, og gå ind i det kald der ligger i at være en stærk, sand kvinde.
Læs bogen, det er aldrig for sent at finde ud af at du er præcis den, Gud har skabt dig til at være.
Elise Asmussen
