Gemt under: Sommer Oase 2009
”Tjaaa…, jeg har sådan set meljævning på skoene, svedskjolder under armene og huller i kjolen”, sagde Merete J. Esmarch fra scenen første dag på Womens Reboot på Sommer Oase. Hun skulle egentlig introducere det at have en mentor eller at være mentor, men det var noget ganske andet, jeg fik med hjem fra teltet den dag…
SommerOase var godt i gang. Jeg var lige blevet gift og nød nu at bo i campingvogn med min eneste ene og være ude i det gode vejr. Vi var et par tøser, der havde talt om at tage over til Womens Reboot og tjekke det ud. Vi kunne jo altid snige os ud igen og finde en kop kaffe, hvis det ikke var noget for os.
Da vi kom derhen, var der fint pyntet op med kæmpe fotos af kendte kvinder og chipsposer. Fedt! Der var allerede en del kvinder – og til min store forbavselse i mange forskellige aldre. Mødet gik i gang, mens der rundt omkring blev knaset og maset med chipsene. Det var rigtig hyggeligt og et dejligt forum at være i.
Hanne Dalsgaard gik på scenen, og da begyndte der for alvor at ske noget i mig. Jeg kunne mærke, hvordan det livede op indeni, når hun talte om det at gå imod sin menneskefrygt og få mod og frihed fra Gud til at gøre Hans vilje. Det fik mig til at tænke på alle de gange, jeg havde holdt mig selv tilbage af frygt for, hvad andre måtte tænke. Det gik op for mig, at min mindreværdsfølelse havde afholdt mig fra at tage springet og (uden forbehold) tage på eventyr med Gud.
Wow – Tænk at Gud vil sætte mig fri. Fri til at opfylde Hans gode planer for mig og til at være en stærk kvinde i Ham. Wow- hvor vildt! Tænk hvor meget uindtaget land, der stadig er derude. Det boblede indeni mig, og jeg kunne mærke, at Gud arbejdede…
Senere kom Merete som sagt ind på scenen, og da hun fortalte om sine svagheder og ups´ere, var det som om, den frihed Hanne havde talt om blev helt konkret. Ja! Hvor gav det meget mening – Vi skal som kvinder turde lade vores masker falde. Turde fortælle hinanden om vores svagheder, bekymringer og fejltagelser og derigennem lade Gud give os mod til at stå sammen og kæmpe mod de ting, der stopper os i at komme ud over stepperne.
Nu i dag – her to mdr. efter Sommer Oase, kan jeg stadig mærke Gud arbejde i mig ift. at lade min maske falde og leve i frihed. Han lærer mig at være frimodig, ærlig og sårbar. Det betyder helt konkret, at jeg øver mig i at kunne fortælle andre kvinder om mine svagheder, så de kan få mulighed for at hælpe mig. Det betyder også, at jeg får frihed til at rose dem og fortælle dem, hvor godt de ser ud, værdsætte dem for dem de er og opmundtre dem til at leve i Guds plan for dem. Det vil jeg blive ved at arbejde med og lade Gud vejlede mig i – og jeg vil på det stærkeste opfordre dig til at gøre det samme.
Med kærlig hilsen
Miriam M. Hybschmann
