Women’s Reboot er et netværk af kvinder. I Women’s Reboot kan du, der leder efter forandring i dit liv og omkring dig, få inspiration og iværksætterlyst. Begynd her og lad din vandring med Gud være sammen med andre.

På konferencen ønsker vi, at du skal opleve et opbyggende fællesskab med andre kvinder, og at du skal få redskaber med dig hjem til din by og menighed. Vi ønsker at investere i dig, så du kan investere i andre.

Programmet består blandt andet af en hel masse seminar og workshops. Du har så mulighed for at vælge det, der appellere til dig. Vi har tre nøgleord som vil præge vores seminarer nemlig inspiration, værktøj og åndelighed. Der vil derfor også være et specielt fokus på praksis og at omsætte inspiration til hverdag og handling.

Håber du vil gå på opdagelse i programmet så du kommer beriget hjem.

Program
Fredag

18.30 – 19.30 Ankomst og velkomst

19.30 Aftensmøde

Lovsang v/ Sara Dahlmann m. Band

Taler Sara Laadal

22.00 Koncert og café

Sofia Hedia + band

Sofia Hedia er en ung sanger/sangskriver fra Århus i fuld gang med indspilningerne af hendes debut album, som udkommer senere på året. Sofias musik og tekst har en helt særlig tone, med tro eksistens og kærlighed som centrale emner. Hendes univers har tydelig resonans i det autentiske og nærværende og trækker rødder fra den amerikanske singer/song-writer tradition.
Lørdag

10.30 Lovsang m. Sofia Hedia Hejslet

11.00 Seminar/workshop

a) Kvinde – mange roller, mange valg, mange kvaler, mange svar.

v/ Anne Margrethe Wegeberg Nebel (Psykolog og proceskonsulent)

b) Grænser v/ Louise Nisgaard (stud. cand. psyk)

c) Hører sundhed hjemme i kirken? v/ Hanne Heinrich

(Kostvejleder)

d) Hvem vil være millionær – missionær? v/ Charlotte Dyhr (Kommunikationschef, Danmission)

12.30 Frokost

13.30 Seminar/workshop

a) Et positivt kvindesyn i bibelen v/ Elisa Morberg Wejse (Studenterpræst og sognepræst)

b) Intentionelt fællesskab v/ Anika Follmann (Diakon på herberg) og Vibeke Førrisdahl (Studerer psykologi og internationale studier)

c) Få styr på økonomien v/ Marian Høgh (Praktiserende læge og menighedsrådsmedlem i Aarhus Valgmenighed)

d) Sundhed – hvordan? Konkrete værktøjer v/ Hanne Heinrich (Kostvejleder)

15.00 Kaffe

15.30 Seminar/workshop

a) ikke så meget pjat – gør det nu bare! v/ Rie Skårhøj (Iværksætter, foredragsholder og sociolog)

b) Familieliv med Gud – en overlevelsesstrategi v/ Anne Mie Skak Johansson (Landsleder i DanskOase og teolog)

c) Bøn og bønskamp v/ Helga Døssing (Præst i Aarhus Valgmenighed)

d) Den profetiske gave i praksis v/ Golriz Ghozati m. Team (Stab i Aarhus Valgmenighed omkring spiritualitet)

17.00 Lovsang og afslutning

Praktisk

Konferencen afholdes d. 4.nov. – 5.nov. 2011 i Aarhus Valgmenighed.

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj.

Dørene åbnes fredag kl. 18.30. Vi slutter lørdag omkring kl. 18.

Det koster kun 250 kr. for hele konferencen!
Forplejning

I prisen får du morgenmad, dér hvor du overnatter, hvis du vælger at bliver indlogeret privat. Samt en lækker frokostbuffet lørdag, som nogle fantastisk kvinder i Aarhus Valgmenighed har kræset for at lave til os. Samt kaffe og kræs lørdag eftermiddag.

Derudover vil det være muligt at købe kaffe, the og andre drikkevarer i caféen på de fleste tidspunkter.
Overnatning

Bor du ikke i Aarhus er der et tilbud om gratis morgenmad og logi. Du vil blive indlogeret hos en kvinde i Aarhus, som tilbyder dig sin sofa eller gæsteseng og byder dig på morgenmad. Vi kalder det sofa-surfing. En fremragende og mere personlig måde mulighed for at opleve netværket i Womens Reboot.

Vi håber at se dig!

Tilmeld dig her

Kom og del dine ideer til hvad Women’s Reboot på SommerOase 2011 skal indeholde.

Denne workshop er uforpligtende, du kan bare møde op med alle dine idéer og være med i den kreative proces og idéudvikling. Det er desuden en fremragende mulighed for at netværke med andre kvinder.

Det kommer til at foregå i Århus Valgmenigheds lokaler på Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj lørdag d. 26. februar kl. 10 til 16. Der vil indgå frokost og kaffe i arrangementet.

Programmet vil indeholde forskellige kreative idéudviklingsprocesser samt bøn og lovsangsfællesskab.

Kom og vær med til at tegne Women’s Reboots fremtid. Du skal ikke besidde en særlig Myers Briggs profil eller en specifik nådegave – alle er velkomne – jo mere diversitet jo bedre.

TILMELD DIG HER PÅ LINKET TIL VENSTRE SOM HEDDER TILMELDING

Kærlig hilsen

Women’s Reboot teamet

En anden virkelighed er, at jeg ikke løber rundt med rustning, sværd i hånden og tryllestøv, som en anden rollespils-deltager. Jeg lever et liv på en villavej i Århus, hvor jeg er på barsel og primært tager mig af mit barn. Der er ikke meget Jean D`arc over det!

Men for mig i denne tid mødes disse to verdener. Jeg er på barsel og jeg er på mission. Min mission er min mødregruppe. Mødregruppen, kvindenetværk så det batter! Vidensdeling og erfaringsudveksling for viderekomne. Her har kvinder virkelig fanget konceptet – eller opfundet konceptet – eller gør vi det bare helt narturligt?

Der gik et par måneder før jeg skulle starte i en mødregruppe og i den tid bad jeg en del for gruppen og dens fremtid. Jeg begyndte at få vision for at se kvinder i min mødegruppe komme til tro og blive en del af kirken.

5 ud af 6 kvinder i min mødregruppe kom med til Babysalmesang i vores kirke. Den 6 er en aktiv del af en anden kirke i Århus. Jeg bad for at kvinderne måtte opleve Guds nærvær i kirkerummet og i sangene og første gang vi var til babysalmesang var der flere af kvinderne som var stærkt berørt af salmerne og nogle kneb et par tåre. Der var en stærk fornemmelse af Guds nærvær, som vi stod omkring døbefonden og sang ”Du fylder mig med glæde”.

Den sidste gang vi var til babysalmesang var vores præst til stede, Helga Døssing og tilbød forbøn for mødre og deres børn. En kvinde i min mødregruppe tog modigt imod tilbuddet og kom efterfølgende grædende hen til mig og sagde: ”Jeg tror jo på Gud, men det er som om jeg har mistet troen på det sidste i alt det forfærdelige der er sket i mit liv, men så har jeg jo også fået den største gave, min søn. Og nu er jeg bare forvirret indeni. Jeg tror det vil være godt for mig at begynde at komme her i kirken om søndagen”…

En anden kvinde fra min mødregruppe sagde: ”Har i lovsang i kirken? Jeg er vild med lovsang. Må jeg gerne komme om søndagen? Skal man tilmelde sig på hjemmesiden?”

Jeg elsker min mødregruppe, det er de mest fantastiske kvinder! Jeg er så taknemmelig for at kende dem og de hver især beriger mit liv! Jeg ønsker for dem at de må opleve den fred og kærlighed jeg oplever Gud omslutter mig med.

Vi oplever at dele glæder og sorger med hinanden i mødregruppen og at nå til en vis dybde i vores relation til hinanden. For nylig ringede en fra mødregruppen og fortalte om nogle trælse nyheder hun havde fået. Jeg spurgte om jeg måtte bede for hende og hun svarede: ”Ja, jeg havde håbet du ville sige det, havde bare ikke lige mod til at spørgeJ”

Hvad der startede som et projekt for mig, en mission, en opgave er blevet til nære venskaber, mennesker jeg er dybt involveret i følelsesmæssigt, som jeg holder af og ønsker det absolut bedste for!

Sara Laadal Mortensen,

Netværkskoordinater i Women’s Reboot

Jeg er vokset op med læresætningen fra bibelen der lyder noget i stil med ”den sidste skal blive den første” og vi kender alle sammen lignelserne med ”den barmhjertige samaritaner” og ”den gældsbundne tjener”, der med hver deres eksempler er modpoler på skalaen over næstekærlighed. Vi har alle sammen gode og dårlige dage, men ofte vil jeg nok kunne placere mig selv i enden sammen med den egoistiske tjener. Vi har fået alt givet for intet, og alligevel så teer jeg os om, at jeg har fået som fortjent. Det er lige netop her jeg personligt går forkert igen og igen – jeg har forstået det som om at løftet om at ”alt mit er dit” (læs; lignelsen om den fortabte søn) kun gælder mig og mit ego. Men her må jeg endnu engang komme til korte, vi lever faktisk på en fælles jord – og os der lever i Danmark også i et fælles land, i ét samfund. Vi indgår i mange arenaer, grupperinger, relationer. Gud har sat os til at leve i fællesskab, ikke som enkeltstående ensomme individer. De fleste af os har fået vores basale behov dækket – og alligevel opfører vi os som om, der kun er os. Jeg ved godt, at det er meget karikeret, men jeg tror virkelig, at der er noget i det her. Jeg tror, at vi som kristne har fået opgaven, at forsøge at bryde med vores sociale arv – at leve kærligheden til vores omverden ud. At vende vores energi ud ad i stedet for ind ad.

Hvad betyder det konkret – i hvert fald for mig? Jeg tror det betyder, at når jeg har det bevidste valg foran mig, så skal jeg forsøge at optimere antallet af gange, hvor det valg jeg tager ikke kun er det nemmeste og det der gavner mig selv. Desværre er det sådan, at det nemmeste af en eller anden grund tit også er det, der kun giver personlig vækst. Det er som om, at det er svært at vælge ”rigtigt”.

Handler det så om, at vi alle sammen skal være barmhjertige samaritanere? Jeg håber da virkelig for os alle sammen, at vi ville gøre noget i så konkret en situation, men samtidig tror jeg ikke, at det kun gælder, når der ligger en halvdød person i grøften. Mange bække små giver en stor å. Det handler måske også om nogle mere usynlige ting i hver dagen – at tænke at leve bæredygtig, der er jo faktisk også en generation efter os. At tage det pænt, når veninden køber de samme par sko, som man selv har. At glæde sig på andres vegne, når de opnår noget på 20 min. som man selv har brugt år på. At konfrontere et menneske med noget, selvom man er konfrontations sky, i stedet for at bagtale vedkommende. Jeg tror udmærket, at du kan følge mig i min tankegang. Jeg tror netop, at det handler om, at gribe den tanke der siger ”jeg kunne jo egentligt godt gøre det for vedkommende, meen…” – at gribe den der og forsøge at vælge det gode, og ikke endnu engang ”go with the flow”. Men også i de store beslutninger overveje den – selvom det er svært; måske når man har fået nok af manden – men skulle endnu engang at kæmpe for at blive sammen, fordi man en dag lovede sig selv, at børnene ikke skulle vokse op i en splittet familie, som man selv gjorde det. At tage kampen op imod den uretfærdighed, der er omkring en. At opgive store længsler, fordi der er brug for en andre steder. At se sin menneskefrygt i øjnene og dele ud af det, vi kalder for vores livsgrundlag.

Vores kære Michael Jackson skrev i sangen ”Man in the Mirror” ”If You Wanna Make The World,
A Better Place Take A Look At Yourself, And Then Make A Change” Jeg tror på, at Gud har givet os en indsigt hver i sær til, at se hvor vi har muligheden for at gøre en forskel – både i småt og stort. Og jeg tror på, at vi i virkeligheden bliver større mennesker, når vi vælger det, der tjener bredden, det er blot vores egne ego’er der bliver mindre…

Thea Nakskov

Vi vil det alle gerne – ikke kun have vores skønhed bekræftet – men i det hele taget bekræftes i, at vi rummer skønhed. Vide at vi har en værdig identitet. Hver eneste dag, når vi står op på ny, er tavlen nemlig ofte som visket ren, og alt hvad der i gårsdagen lå gemt af smukke ord, anerkendende smil og små succeser har det ofte med at være som blæst væk fra vores følelsesmæssige hukommelse. Den hukommelse vi lagrer meget af vores identitetsfølelse i. Tilbage står vi som ved et nulpunkt. Er jeg noget værd? Er der mon nogen, der vil elske mig i dag?

Min identitet i Gud har sit udspring i min modtagelighed for hans kærlighed. Og dermed også i spørgsmålet om jeg er elsket. Eller måske rettere i en tilbagevendende tvivl på, om jeg er værd at elske. Som Stasi og John Eldredge i ’Det feminine hjerte’, 2008 så rigtigt pointerer, så er det kvindens kamp, at hun meget af tiden enten føler, at hun er for lidt eller for meget. Det er svært for de fleste kvinder at hvile i sig selv og være tilfredse med sig selv. Det er som om, vi konstant måler vores eget værd op imod en benhård cost benefit analyse af vores output – vores præstationer og ikke mindst vores effekt på omverdenen.

Hvorfor er det mon, at DR2 har held med at producere et program som ’Hjælp min kone er skidesur!’? Jeg vover svaret. Det er fordi, vi er desperate efter at få vores identitet (læs: skønhed) bekræftet og forgæves kvæler manden med behov, han dybest set ikke kan tilfredsstille. Nu har jeg smugkigget det her ’mens only’ program et par gange, og hvor bliver jeg ked af det på mit køns vegne. For det vidner om mange uforløste kvindehjerter, der desværre kigger det forkerte sted hen efter bekræftelsen.

Vejen til rigtig skønhed og dermed vished om vores sande og sunde identitet går via erfaringen af Guds kærlighed og nåde. Og jeg længes efter at få fuld indsigt i Guds skabertanker for mig. Jeg tror på, at han har skabt mig unik, men fatter jeg potentialet? Jeg tror på, at jeg kan realisere det Guds givne potentiale i mig, hvis jeg tør lade hans forvandlende stemme tale ikke blot ind i mit liv men også ind i denne grundlæggende identitetskrise, som jeg i kraft af en brudt verden er født ind i. Jeg længes efter at se, at vi kan drage mennesker nærmere Gudsriget, blot fordi vi ånder og udlever den særlige skønhed, der kun gives og vokser tæt på Gud.

Midt i en hverdag hvor deadlines, pligter, støj og ydre behov igen og igen tærer på mit mentale overskud, forsøger jeg at gøre det til en åndelig disciplin at påkalde Guds nærvær og lade ham fylde mig op, når og hvor som helst jeg mærker mig utilstrækkelig. Og Gud forundrer mig, når han tager til takke med små og ofte afbrudte stunder og bare møder mig midt i det, som er mit liv, når det er mest intenst og på samme tid dagligdagsagtigt banalt. Øjeblikke til stilhed mens min datter sover, øjeblikke til tilbedelse, når min mand alligevel spiller guitar for min søn, øjeblikke til meditation i bilen til og fra arbejde.. små øjeblikke mange gange forvandler langsomt. Min identitet i Gud skærpes gennem små skridt – ved at gøre Ham til følgesvend i mit komplekse liv.

Det er det lange seje træk. Men Gud har tid nok. Og jeg tror på den form for dybderensende wellness, fordi jeg stykkevis får lov til at mærke indre helbredelse – mærke mig skabt og skøn. Og fordi jeg foretrækker rodbehandling frem for overfladebehandling.

Maria Kiilerich Andersen

Navlepilleri?

Identitet er en de fire værdier i Women´s Reboot (Identitet, følgeskab, ansvarlighed og tjeneste). Over det næste stykke tid vil vi uddybe disse temaer og komme med forskellige bidrag til, hvorfor disse er vigtige værdier for os, og hvordan vi pakker dem ud, så de får relevans og indflydelse på vores liv og hverdag. I vores værdier har vi fokus på en balance mellem at være og at gøre.

Identitet knytter sig til det at være og at hvile, og tjeneste knytter sig til at gøre og handle. Jeg tror det er vigtigt, at vi får det rette grundlag at handle på, nemlig hvem vi er i Gud.  Han har indgået en pagt med os – som er urokkelig og på hans initiav – vi kan bare sige ja og være i den kærlighed og identitet han skænker os, som hans børn.

På den anden side er der et kald til at tjene ham – der er en tid til at handle og tjene ham med de evner og gaver vi har fået. Disse to sider oplever jeg, meget godt beskriver det, at være en discipel. At vi hviler i, at han elskede os først og han forbliver trofast og  forbliver det udgangspunkt vi har for at tjene ham. Lad os over den næste tid pakke disse begreber endnu mere ud sammen.  Netop nu vil vores fokus være identitet.

Er det så det rene navlepilleri? Nej, bestemt  ikke – det kan det sagtens blive – men jeg tror, at det er godt for os, vokse i erkendelse af hvem vi er og hvem Gud er.

At byde de uvelkomne sider af jeg’et velkommen

“Et ægte forvandlende kendskab til jeg’et indebærer altid, at vi møder og accepterer de sidder af os selv, som vi tidligere har betragtet som uvelkomne. Selvom vi ofte har en tendens til at betragte os selv som enkeltstående, hele individer, er det, vi kalder “jeg”, faktisk en hel familie med mange medlemmer. Det er i sig selv ikke noget problem. Problemet består i det faktum, at mange af disse medlemmer er ukendte for os. Selvom de som regel er tydelige for andre, forbliver vi lykkelige uvidende om deres eksistens.

At sige at vi er en familie med mange medlemmer, er ikke det samme som at sige, at vi spiller forskellige roller. De fleste af os ved, hvad det vil sige, at være en ven, en ansat, et kirkemedlem, og måske en forælder eller kæreste. Hver af disse roller er forskellige, og de fleste af os bevæger os uden besvær imellem dem. Det er ikke problemet.

Problemet er, at der er vigtige aspekter af vores erfaring, som vi ignorerer. Mange af os nægter, at se vores følelser af skam i øjnene. Disse følelser får os til at føle os  for sårbare. Så vi lader som om, de ikke eksisterer og håber, at de vil forsvinde. Eller det kan også være vores brudte og sårede jeg, som vi prøver at fortrænge. Når vi handler sådan, forsvinder de uønskede sider af jeg’et imidlertid ikke. De gemmer sig i stedet.

Hvis jeg for eksempel kun kender mit stærke, dygtige jeg og ikke er i stand til at vedkende mig mit svage og usikre jeg, er jeg tvunget til at leve på en løgn. Jeg må foregive, at jeg er stærk og dygtig, ikke bare at jeg har stærke og dygtige sider, eller at jeg under særlige omstændigheder kan være stærk og dygtig. På sammen måde lever jeg i en illusion, når det gælder min integritet, hvis jeg nægter at se mit falske jeg i øjnene. Eller jeg lever i en illusion af falsk beskedenhed, hvis jeg ikke er villig til at erkende mit stolte jeg.

Det har enorm betydning at lære disse udelukkede sider af jeg’et at kende og give dem deres rette navn. Mit drilske jeg, mit forsigtige jeg, mit selviscenesættende jeg, mit behagesyge jeg, mit konkurrencelystne jeg og mange andre ansigter af mit jeg er alle sider af mig, uanset om jeg vil være ved deres tilstedeværelse eller ej.  Fra barnsben bliver vi grundigt trænet i kun at anerkende de mest accepterede sider af vores jeg. Og de sider af os selv, som ikke får plads ved familiens bord, bliver bare stærkere, ikke svagere. Netop fordi de opererer ude af syne og uden for vores opmærksomhed, får de tiltagende betydning for vores opførsel.

Kristen spiritualitet indebærer at vi anerkender alle sider af os selv, at lade dem møde Guds kærlighed og lade ham væve dem ind i den nye person, han skaber. For at gøre dét må vi være villige til at byde disse ignorerede sider af os selv velkomne som fuldgyldige medlemmer af jeg’ets familie, give dem plads rundt om familiens bord og lidt efter lidt tillade dem – gennem kærligheden – at blive blødgjort og helbredt og integreret i den hele person, vi er ved at blive.”

- uddrag af bogen “At lære sig selv at kende” af David G. Benner.

Og hermed er temaet om identitet skudt igang. Håber du får lyst til at arbejde med nye sider af dig selv, for at lære dig selv bedre at kende og ikke mindst Gud.

“Giv, Herre, at jeg må kende mig selv, så jeg kan kende dig” – Augustin.

Sara Laadal Mortensen

For mange år siden begyndte Gud at svare mig på hvordan han så mig. Hvordan jeg kunne leve for ham og hvordan jeg kunne tjene ham. Altså hvilke evner, nådegaver  han har skabt mig med, og hvilke planer han har for mig! At komme til at se mig selv med hans øjne har været en rejse!
På det seneste er spørgsmålet ‘Hvad?’ begyndt at presse sig mere på. Hvad er det der giver mening ligepræcis for mig at gøre? Hvad er det jeg skal udrette med alt det jeg er? Hvad kalder Gud mig til at gøre sammen med ham?

Gud begyndte for nogle måneder siden, at minde mig om alt det han har fortalt mig om ‘Hvordan’. Og i sidste uge da jeg lå hjemme i mine forældres gæsteværelse og prøvede at sove, begyndte en drøm at forme sig.
Ikke den slags drøm som ikke giver mening og ender i en dyb søvn, men den slags drøm som holder en vågen, vokser og lægger sig et sted i maven.
Siden da har jeg tænkt på drømmen i min mave i tide og utide! Det er næsten som at være forelsket eller måske gravid!..

Nu mens jeg sidder her i et dsb tog og skriver kan jeg mærke hvordan drømmen vil være virkelighed! Det er en crazy drøm! Én jeg ikke aner hvordan jeg skal gøre til virelighed.. Men jeg kan mærke at den er villet af Gud! Det er super spændende!!

Hvad er min drøm så? Jeg vil elske at fortælle dig om den!! – Det kribler nærmest i mine fingre for at få lov til at fortælle om det! Men lige nu vil jeg hellere spørge dig om noget!
Har Gud lagt en drøm i din mave? Hvornår gjorde han det, og hvad har du gjort med den?

Gud har kaldet os til at være hans hænder og fødder, og drømmene i vores maver er hans planer for os om lykke ikke om ulykke – om fremtid og håb!
Hvis Gud er igang med at vise dig noget om ‘Hvordan’ så øv dig! Udvikel dig i fællesskab med andre!
Hvis Gud har vist dig ‘Hvad’ så del det med andre og stol på Gud ved at gå ud i det!

Håber på at se jer alle sammen til WR netværksmorgenmad på LederOase! Vil SÅ gerne se de drømme i har i maven – se dem vokse! Og vil SÅ gerne dele min og finde folk der kan hjælpe den med at komme til live! Det er det vi er her for – er det ikke!?! Jeg ved ikke om du har det ligesom mig.. Jeg har gennem tiden haft utallige spørgsmål til Gud, men der er 2 der går igen og igen. Det er spørgsmålene; Hvad og hvordan?

Selvom du ikke deltager på LederOase er du velkommen til netværks-morgenmad:-)

Ragna Valbjørn Skov

Derudover kommer der flere indlæg på bloggen under diverse temaer og vi starter snart vores temaserie om identitet.

På vores dynamiske WR-team er det konstant udvikling og bevægelse. Mens Sara er på barsel, har Ragna taget føringen på vores næste event. Sofia og Louise er også på barsel, men det skal bestemt ikke stoppe os i at arbejde videre med det vi brænder for:-) Når det så er sagt, har vi altid brug for flere fantastiske kvinder til at bære, støtte, bede og arbejde med Women’s Reboot og gerne kvinder der ikke er på barsel!

Vi glæder os til at se meget  mere til hinanden i det nye år!

Gud velsigne dig der hvor du befinder dig. Må 2010 byde på mange spændende udfordringer, ny læring, visdom og indsigt, et endnu bedre kendskab til vores Far i himlen, må vores hjerter gribes af Guds vidunderlige kærlighed, at vi bare må give det vi har fået videre til dem omkring os, fordi Kristi kærlighed tvinger os.

Sara Laadal Mortens – den stolte mor til Villads på 5 uger.

B.la ses nogen af os i morgen, fredag d. 13. november til møde i Århus Valgmenighed – Friday night Women’s Mingle
http://www.facebook.com/home.php?#/event.php?eid=167331120818&index=1

På bloggen tager vi nu hul på en ny serie omkring identitet, hvor flere spændende kvinder skriver indlæg og hvor også du kan komme til orde – skriv blot en mail til sara@danskoase.dk

Næste gang vi ses er på DanskOases lederkonference i slutningen af Januar på sjælland, hvor vi spiser morgenmad sammen søndag morgen.
Information omkring morgenmads-mingle kommer senere, men du kan finde info på lederkonferencen her:
http://lederoase.dk/

Vi glæder os til at møde mange flere kvinder i fremtiden til diverse sammenkomster og læse flere tanker fra jer på bloggen. Vi er sikre på vi kan bruge hinandens erfaringer og opmundringer til meget:-)

Kærlig hilsen

Sofia Hejslet, Ragna Skov, Louise Nisgaard og Sara Laadal Mortensen

Merete Jagd Esmarch er 33 år og gift med Allan. Hun er uddannet cand.pæd.psyk og arbejder i Århus Valgmenighed med udrustning, ledertræning, coaching og mentorering. Hun brænder for at mennesker må se hvor værdifulde de er i Guds øjne.

Vi glæder os til at være sammen med jer!
Kærlig hilsen Women’s Reboot teamet
Louise Nisgaard, Sofia Hedia Hejslet, Ragna Skov og Sara Laadal Mortensen